Det var ikke mange, som havde regnet med, at FC Helsingør var i stand til at sende Viborg ned i 1. Division og overtage deres plads i næste sæsons Superliga.
FC Helsingørs midtbanespiller, Mads Aaquist, var lykkelig, da kampen blev fløjtet af og oprykningen var en realitet.
- Det er fantastisk. Vi kommer som kæmpe underdog fra 1. Division, og så laver vi det her. Det er fantastisk og på den fedeste måde, siger han til 3+ efter kampen.
Den tidligere FCK-spiller har skiftede i 2015 storklubben ud med FC Helsingør, som dengang rendte rund i 2. Division.
- Det er vildt ik. Jeg har været her siden vi var i 2. division, så at stå her to år efter og skulle spille Superliga, det er fantastisk.
Den 22-årige spiller er da heller ikke i tvivl om, hvordan oprykningen skal fejres.
- Med bajere og McDonalds, siger han med et smil.