Video : Tipsbladet
Bundesliga

Bayern-talent vil have fast spilletid

Joshua Kimmich håber på at blive en permanent del af Bayern Münchens startere.

Philipp Lahm har efter en årrække hos Bayern München indstillet karrieren, og det betyder, at der nu er et tomrum på højre back.

Den plads håber Joshua Kimmich på at udfylde, så han kan udvikle sig mere som spiller.

- Det, der er vigtigt nu, er at spille. I øjeblikket foretrækker jeg at spille højre back end at sidde på bænken, siger Kimmich ifølge goal.com.

Selvom det primært har været på en anden position, Kimmich har gjort sig på Bayern München, håber han, at han i fremtiden kan blive fast mand på højrebacken for det tyske mandskab.

- Jeg spiller på midtbanen for Bayern og på højre back på landsholdet. Hver anden måned skal jeg genvænne mig til positionen, men mine følelser på højre back bliver bedre på grund af tiden på landsholdet, forklarer den unge tysker.

I sidste sæson spillede Joshua Kimmich 35 kampe for Bayern München.