Video : Tipsbladet
Europa League

Historisk kedelig aften i Rom: Ikke et eneste skud inden for målrammen

Godt nok spillede Lazio sig videre i Europa League i gårsdagens kamp mod Nice, men holdenes offensive kvalitet var slet ikke til stede.

Sjældent oplever man en kamp uden en eneste afslutning på mål. Ikke desto mindre blev det tilfældet i torsdagens opgør, der endte med en sejr på 1-0 til Lazio over Nice. 

Rent faktisk blev det historisk sløjt ifølge statistiktjenesten, Opta. En kamp i Europa League har nemlig aldrig før endt uden en afslutning inden for rammen.

I gårsdagens kamp blev der dog i den dybe overtid, men da Maxime Le Marchand sørgede for et selvmål, tæller det ikke som et skud på mål i de officielle statistikker, oplyser Ritzau. 

Tæller man afslutningerne forbi mål havde Nice otte skud, mens Lazio havde to. 

Dog kunne hjemmeholdets fans glæde sig over, at Lazio hentede den femte sejr i træk. Desuden kan det italienske mandskab nu forbedre sig på en 16-delsfinale i Europa League efter den smalle sejr.

Inden da kommer Udinese søndag på besøg, og her skal Lazio vinde, hvis den italiensk klub vil lægge pres på Napoli, der i skrivende stund ligger på førstepladsen.