Video : Tipsbladet
La Liga

Durmisi afviser transferrygter: Jeg bliver i Betis

Landsholdsbacken Riza Durmisi kommer ikke til at forlade Real Betis i januar. Det slår han fast over for Marca.

Riza Durmisi er Betis-spiller, og det bliver han ved med at være. Den fodrappe back har ingen planer om at skifte klub i januar måned, og han er fast besluttet på gøre sæsonen færdig i den spanske klub.

Landsholdsspilleren har kontrakt med Real Betis til sommeren 2021, og han kan se frem til en VM-deltagelse til sommer, hvis ellers han holder sig skadesfri og spiller jævnligt i sin klub, som han har gjort i efteråret. For han kommer ikke til at skifte, slår han fast.

- Snakken om et muligt exit fra Betis eller tilbud er løgn. Jeg er fokuseret på at være her, og jeg bliver her resten af sæsonen, siger Riza Durmisi til den spanske avis Marca.

Backen har siden skiftet fra Brøndby IF for halvandet år siden været fast mand på La Liga-mandskabet, der i sidste sæson endte på 15. pladsen og aktuelt indtager nummer 14. 

Durmisi og co. har holdt pause siden nederlaget til Athletic fra Bilbao den 22. december, men den spanske liga begynder igen i den kommende weekend. Her skal Betis spille lokalderbyet mod Sevilla.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.