United-legenden præsenteret som walisisk landstræner
Foto: Getty Images
Generelle

United-legenden præsenteret som walisisk landstræner

Ryan Giggs skal i de kommende fire år træne det walisiske landshold.

Han har kun haft fire kampe som træner i hele sin karriere - de kom, da Ryan Giggs efter fyringen af David Moyes fik til opgave at tage sig af førsteholdet, til klubben havde fundet en ny træner. Det blev Louis van Gaal, der afløste Moyes i United, og i stedet blev Giggs så assistent. Det stoppede han med, da Mourinho overtog i United, så ikke siden 2016 har han været i job.

Nu skal han i de kommende fire år så løfte walisisk landsholdsfodbold.

Ryan Giggs er netop blevet præsenteret som ny landstræner for Wales. Giggs overtager jobbet efter Chris Coleman, der i november tog jobbet som træner for Sunderland fra the Championship.

Nu overtager Giggs altså jobbet hos EM-semifinalisterne Wales, og ikke overraskende glæder han sig til at starte.

- Jeg er meget stolt over at få æren af at træne landsholdet. Udfordringerne, der ligger foran os med Nations League og kvalifikationen til EM 2020, er jeg virkelig begejstret over.

- Jeg kan ikke vente med at arbejde med spillere og forberede os til de vigtige kampe senerei  år, siger den nu 44-årige waliser.

Giggs fik selv 64 landskampe for Wales, men det var blevet til mange flere, hvis landsholdet havde været lige så godt, som det er i dag.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.