Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Randers vil hjælpe Lyngby på vej - har tilbudt at hente George hjem

Lyngby er havnet i store økonomiske problemer, men Randers vil gerne forsøge at hjælpe sjællænderne lidt på vej.

I sommerens transfervindue valgte Randers at udleje den costaricanske angriber, Mayron George, til Lyngby, hvor han efterfølgende har haft en rigtig god sæson, hvilket har resulteret i syv sæsonmål.

Nu er angriberen dog havnet i en situation, hvor han kan være på vej tilbage til Randers før tid. Det skyldes Lyngbys store økonomiske problemer, som i sidste ende kan betyde, at sjællænderne må lukke.

Lyngby risikerer ikke at kunne betale Randers for lejeaftalen med Mayron George, men inden det kommer så vidt, vil Randers være behjælpelige med at hente den 24-årige angriber tilbage fra sin lejeaftale.

- Vi har noteret os Lyngbys situation, og der vil vi gerne hjælpe til. Derfor har vi tilbudt at tage Mayron George tilbage, så betalingerne til den lejeaftale ikke belaster klubben længere, fortæller Michael Gravgaard, sportsdirektør i Randers, til Ekstra Bladet.

Lyngby har endnu ikke besluttet sig for, om de vil tage imod Randers’ tilbud, som også vil gavne kronjyderne, der har haft problemer med at score mål i denne sæson – og det problem kan George være med til at løse.

George har været på kontrakt i Randers siden sommeren 2016, men han har blot scoret to mål i 25 kampe for den jyske Superliga-klub. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.