Video : Tipsbladet
Superliga

Video: Se Lyngby-trænere genskabe anførerens Zlatan-mål

I lørdags scorede Lyngbys Thomas Sørensen et flot hælmål på bedste Zlatan Ibrahimovic-manér, og nu har klubbens trænere genskabt scoringen på træningsbanen.

Man ser med jævne mellemrum fodboldspillere score med hælen, men de færreste har gjort det i hoftehøjde, som Zlatan Ibrahimovic meget berømt præsterede mod Bastia for et par år siden. Men i weekenden gjorde Lyngby BK's Thomas Sørensen noget nær det samme.

Den vikarierende anfører svingede benet op i en meters højde, og så sendte han ellers bolden i mål til 1-0 mod Silkeborg IF. En flot scoring, de med rette er stolte af i Lyngby. Faktisk så stolte, at de nu har genskabt det.

Det er klubbens trænerstab, der efter et par forgæves forsøg og et par bandeord får timingen til at passe. Cheftræner Thomas Nørgaard header bolden til rette for assistent Max Mölder, der på Thomas Sørensen'sk manér scorer med hælen.

Du kan se højdepunkter fra Silkeborg-kampen, inklusiv hælmålet i videoen i toppen af artiklen, og herunder kan de se trænernes forsøg på at gøre det samme.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.