Allan Kuhn: Jeg er meget imponeret over FC Midtjyllands spil
FC Midtjylland fører i øjeblikket Superligaen, og skulle den danske klub ende med at vinde mesterskabet, vil det være anden gang på bare fire år, at FC Midtjylland sætter sig øverst på tronen i dansk fodbold. Det er i øvrigt ikke sket tidligere i Superligaens historie - altså fra 1991 og frem - at en jysk klub har vundet to mesterskaber på fire år eller færre. AaB er tættest på med to mesterskaber på fem år.
Så hvad gør de rigtigt i klubben fra Ikast og Herning?
Toptræner Allan Kuhn har kigget nærmere på klubben og mener, at der er flere interessante ting på og uden for banen, der gør sig gældende.
- Alt i alt er jeg meget imponeret over FC Midtjyllands spil og pointhøst denne sæson, siger den danske træner blandt andet.