Video : Tipsbladet
Europa League

Milan-profil: Dommeren var kampens spiller

AC Milans midtbaneprofil, Hakan Çalhanoğlu, var slet ikke tilfreds med dommeren i gårsdagens Europa League-opgør mod Arsenal.

AC Milan røg ud af Europa League, da de torsdag aften tabte 3-1 til Arsenal, selv om Hakan Çalhanoğlu ellers havde bragt italienerne foran efter knap en halv time.

Arsenal blev imidlertid sat i gang af et tvivlsomt straffe, som Danny Welbeck tilkæmpede sig. Og den dom var målscorer Çalhanoğlu dog langt fra tilfreds med, og det gjorde han klart over for Milan TV efter kampen.

- Vi spillede godt, og det er ikke let at gøre her. Vi scorede, og så lukkede vi et latterligt mål ind. Det er ikke normalt at se sådan noget i Europa League. Ricardo Rodriguez rørte ikke (Danny Welbeck, red.), men dommeren dømte straffe alligevel, fortæller tyrkeren og fortsætter:

- Det er klart, at den situation ændrede kampen. Dommeren var kampens spiller, og det vil jeg aldrig glemme.

Arsenal vandt samlet 5-1 og er altså klar til kvartfinalerne i Europa League, mens AC Milan kan fokusere på den hjemlige liga, hvor de i øjeblikket ligger på sjettepladsen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.