Lukas Hradecky kan starte markant målmandskabale
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Lukas Hradecky kan starte markant målmandskabale

Lukas Hradecky kan være en brik i et meget stort målmandspuslespil, der skal lægges i sommerens transfervindue.

Markante målmandsnavne kan skifte klub i sommerens transfervindue, og den første brik i det store puslespil kan være den tidligere Brøndby-keeper Lukas Hradecky.

Det står allerede klart, at finnen forlader Eintracht Frakfurt efter denne sæson, og Bundesliga-klubben har som bekendt en afløser klar i form af Frederik Rønnow. Det er endnu uvist, hvor Lukas Hradecky skal hen, men flere tyske medier har sat finnen i forbindelse med Bayer Leverkusen. 

Og det kan blive det første træk i den store keeperkabale på transfermarkedet.

Hvis Lukas Hradecky ender i Bayer Leverkusen, bliver det som afløser for Bernd Leno, der ifølge den tyske avis Sport Bild er tæt på at skifte til den spanske storklub Atletico Madrid. Det falder sammen med, at Jan Oblak meldes på vej væk fra den spanske hovedstad. Sloveneren skal være et meget varmt navn i Paris Saint Germain.

I byernes by sidder Alphonse Areola på målmandsposten og henviser Kevin Trapp til PSG's bænk. Hvis Jan Oblak kommer til Paris Saint Germain, er Kevin Trapp endnu mere i overskud, og han rygtes da også hjem til tysk fodbold og Borussia Dortmund som en kulmination på den store målmandskabale, der startede med Frederik Rønnow og Lukas Hradecky.

Hvordan kortene så bliver spillet i sommerens transfervindue, kan kun tiden vise. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.