Leder: Man kan også være for fornuftig, Silkeborg IF

Silkeborg IF er en af de sjældne fodboldklubber, hvor man over en længere årrække ikke har tabt penge.

Der har været balance i økonomien, siden man omkring årtusindskiftet var en af Danmarks lønførende klubber og nær var gået konkurs.

I 2003, 2007, 2013, 2015 og så igen her i 2018 rykkede klubben til gengæld ud af Superligaen, og selvom nedrykningen i år var mindre oplagt og mere skuffende denne gang end de to foregående ture i 1. division, kommer Silkeborg IF ikke uden om, at nedrykningerne er direkte koblet til den snusfornuftige finansielle drift.

Hvor flot Silkeborg IF’s økonomiske stabilitet end er, betyder den også, at Silkeborg IF igen og igen har haft svært ved at undgå nedrykning, når gode spillere er blevet solgt og ikke erstattet af tilstrækkeligt gode, og dyre, spillere.

Peter Sørensen solgte en af dansk klubfodbolds bedste flanker i form af Robert Skov og Jens Martin Gammelby til de to store københavnerklubber, Rodic og Skytte røg også, og selvom Peter Sørensen qua sin managerrolle har haft direkte indflydelse på jagten på afløsere, virker pengene til at finde tilstrækkeligt gode spillere ikke til at have været der.

Ugens fyring af Sørensen bør som minimum vække fornyede overvejelser om, hvorvidt sparsommeligheden har været og fortsat er den rette kurs, når man igen og igen ryger ud af Superligaen og må konstatere, at en række klubber i provinsbyer i samme størrelse har klaret sig betydeligt bedre på banen efter at have taget større risici.