• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Store salg sikrer Silkeborg et stort overskud i første halvår

Silkeborg IF har netop præsenteret halvårsregnskab, og det ser i forhold til kroner og ører godt ud.

Af Kenneth Jensen

Godt nok rykkede de ud af Superligaen, men Silkeborg IF kan alligevel glæde sig over lidt succes.

Silkeborg IF Invest A/S har netop præsenteret sit halvårs-regnskab gældende fra 1. januar til 30. juni, og det viser et overskud på 22,7 millioner kroner før skat.

- Det er dog vigtigt at understrege, at det gode resultat i fodbold er en konsekvens af et ekstraordinært godt transferresultat på 21,3 mio. kr. med baggrund i salgene af Robert Skov, Jens Martin Gammelby og Sammy Skytte. Vi spiller som bekendt i næstbedste række i denne sæson, og resultatet betyder, at vi har opnået en økonomisk robusthed, der gør det muligt at lave et sats på fodboldfronten, siger Silkeborg IF Invest A/S’ adm. direktør, Kent Madsen, i en pressemeddelelse.

Fodbolddelen har givet selskabet bag SIF et overskud på 17,5 millioner kroner, mens ejendommen Papirfabrikken har sikret selskabet 7,8 millioner kroner i overskud i første halvår.

Nedrykningen fra Superligaen vil kunne mærkes i helårsrapporten, der udkommer i starten af næste år.

- Det vil kunne ses i tallene på den lange bane. Vi fastholder forventningerne til årets resultat, et overskud på 15 til 25 mio. kr., men med tilføjelsen, at det bliver i den lave ende af intervallet. Dermed fortæller vi også, at vi forventer underskud i 2. halvår, siger Kent Madsen.

Silkeborg IF ligger aktuelt nummer ni i NordicBet Ligaen.

Superliga

Mere Superliga

Fokus