• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Lyngby-chef efter Lumb-salg: Det var ikke planen

Det var ikke planen, at Michael Lumb skulle forlade Lyngby Boldklub denne sommer, men de føler sig godt dækket ind på pladsen, fortæller sportsdirektøren.

Af Victor Risager

Michael Lumb skifter Lyngby Boldklub i 1. division ud med AC Horsens i Superligaen. 

Det var imidlertid ikke Lyngby Boldklubs plan, at en af holdets bærende profiler skulle forlade holdet denne sommer, men det ændrede et godt tilbud fra AC Horsens på. Og så føler Lyngby sig godt dækket ind på venstrebacken, hvor flere talenter står på spring. Det fortæller Lyngby Boldklubs sportsdirektør, Birger Jørgensen, til klubbens hjemmeside.

- Lumb har været en af de bærende kræfter på vores hold, og det var ikke planen at han skulle forlade os. Men vi har fået et godt tilbud fra AC Horsens, og føler os med Adam Sørensen og Nicklas Mouritsen godt dækket ind på positionen. Samtidig har vi i Adam Sørensen en spiller af egen avl klar, og det flugter med vores strategi om at forkorte vejen til førsteholdet for spillere af egen avl. Summen af det gør, at vi har accepteret buddet fra Horsens og givet Lumb mulighed for at skifte, lyder det fra Sørensen.

Han takker samtidig Michael Lumb for venstrebackens tid i klubben. 

- Lumb har leveret på et højt niveau hos os, og i forhold til vindermentalitet og træningsmiljø været en forgangsmand for truppen, både i gode og hårde tider. Vi takker derfor Michael Lumb for en dedikeret indsats hos os, og ønsker al mulig held og lykke i fremtiden, fortæller sportsdirektør Birger Jørgensen.

30-årige Lumb tiltræder i AC Horsens på en treårig aftale. Han har tidligere spillet for blandt andre AGF, Zenit og FC Vestsjælland. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus