Video : Tipsbladet
Superliga

Sana: Har ventet i næsten fire måneder

AGF-spilleren scorede en perle af et frisparksmål i kampen mod Vendsyssel, og det har været længe undervejs.

Tobias Sana gjorde sit til at hjælpe AGF tilbage i søndagens opgør hjemme mod Vendsyssel. Fire minutter inde i første halvlegs tillægstid scorede svenskeren nemlig direkte på frispark og udlignede gæsternes tidlige føringsmål.

Og det var ikke bare et vigtigt mål for holdet, det var også vigtigt for midtbanespilleren selv, at det endelig lykkedes.

“Jeg træner de her afslutninger og frispark meget. Jeg lovede før sommer, at jeg ville lave nogle frisparksmål, men de kom ikke. Nu kom der en perfekt mulighed. Jeg har ventet i næsten fire måneder på det her mål,” siger Tobias Sana til klubbens hjemmeside.

Kampen endte 1-1, og AGF går derved til landskampspausen på en femteplads i Superligaen med 12 point efter otte kampe.