Video : Tipsbladet
Superliga

Röcker glæder sig over Uhre-indhop

Benedikt Röcker er glad på Mikael Uhres vegne over angriberens gode indhop mod AGF.

Ved stillingen 0-0 satte Alexander Zorniger angriber Mikael Uhre på banen i fredagens Superligakamp. Uhre var kraftigt medvirkende til, at Brøndby tog alle tre point, og det er den tyske stopper glad for.

- Jeg er rigtig glad på Mikael Uhres vegne. Det glæder mig, for han har arbejdet hårdt i de seneste uger og gjort det godt i reserveholdskampene, siger Benedikt Röcker til 3point.dk.

Den 24-årige angriber har ellers ikke fået den bedste start på tilværelsen som Brøndby-spiller, hvor det ikke er blevet til så meget spilletid. Det var Uhre, der trak det sene straffespark, og det burde ifølge Röcker give Uhre en assist.

Næste opgave for Röcker, Uhre og de andre Brøndby-spillere er den 22. november, når de møder Marienlyst i Sydbank Pokalen.