Video : Tipsbladet
La Liga

Kjær tilbage på træningsbanen efter skadespause

Simon Kjær er igen klar til kamp for Sevilla efter en lille pause.

Den danske landsholdsanfører Simon Kjær var ikke med i Sevillas seneste kamp i Europa League, hvor den spanske klub vandt klart over russiske Krasnodar. Men nu er der gode nyheder om den danske midterforsvarer.

Fredag var han nemlig tilbage på træningsbanen for den sydspanske klub, som giver et godt tegn om, at hans småskade nu er overstået. Det skriver den spanske sportsavis Marca.

Samme avis peger desuden på, at klubbens træner Pablo Machin er opmærksom på, at Simon Kjær kan have problemer med at holde sig skadesfri, når han spiller for mange kampe i træk, og derfor forsøger han at rotere på Kjærs position for at passe godt på ham.

Med Simon Kjærs tilbagevenden giver det nu træneren mulighed for at lave et par ændringer i bagkæden til den kommende kamp i La Liga, der er mod Girona.

Det er endvidere ikke kun Kjær, der er skadesfri igen. Det samme gælder også Jesus Navas, ligesom det forventes, at Pablo Sarabia også er med i startopstillingen igen i stedet for France Vazquez.

Sevilla har i denne sæson lagt sig op i toppen af den spanske liga, hvor de er på andenpladsen med tre point op til Barcelona på førstepladsen.