Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby finaleklar: Vi gør det til en god sæson

En pokaltriumf kan redde sæsonen for Brøndby IF, fastslår Paulus Arajuuri.

Turbulent. Så præcist kan Brøndby IF’s sæson opsummeres. Forventningerne var tårnhøje inden sæsonstart, men i Superligaen havde de blå-gule problemer med overhovedet at komme i top seks.

I Sydbank Pokalen går det dog anderledes positivt for Brøndby IF. Her er de nemlig klar til at deltage i finalen.

Torsdag aften vandt de nemlig semifinalen med 1-0 over AaB, og kan de tage den hele vejen og vinde pokalturneringen for andet år i træk, kan det godkende sæsonen.

- Det er fantastisk, at vi er i finalen. Vi spiller som et hold, alle kæmper for hinanden. Jeg er stolt af holdet. Det betyder alt for klubben og for os. Vi vil vinde pokalen, og vi havde virkelig behov for denne sejr. Vi gør det til en god sæson, siger Paulus Arajuuri til 3+.

I finalen skal Brøndby IF op mod FC Midtjylland.