Video : Tipsbladet
Superliga

Skadet Dame N'Doye kan misse københavnsk derby

Det er ikke sikkert, at angriber Dame N'Doye kommer i aktion søndag, hvor FC København får besøg af Brøndby IF.

Han har scoret seks gange i fem Superliga-kampe i april, men det lader til at være tvivlsomt, om angriberen får lov til at tage den gode målform med sig ind i maj.

Dame N'Doye har scoret i alt 21 gange for FC København, men når han sammen med FCK-holdet på søndag møder ærkerivalerne fra Brøndby IF i det københavnske derby, er der en god sandsynlighed for, at han ikke kommer i aktion.

- Vi må se på lørdag, om han er klar, men han er meget tvivlsom, siger manager Ståle Solbakken til bold.dk.

Nu er det ikke givet, at FCK behøver N'Doye for at sikre sig mesterskabet - klubben er bare et FCM-pointtab eller en FCK sejr fra at kunne løfte titlen som dansk mester igen.

Dame N'Doye er naturligvis vigtig for FCK-mandskabet, men hvis der er muighed for en længere skadespause, er det måske ikke så interessant at gamble med hans helbred.

Senegalseren har været fast mand i denne sæson - kan han ikke spille, er det meget muligt, at angrebsduoen kommer til at hedde Jonas Wind og Viktor FIscher og så med Nicolaj Thomsen på venstrekanten.

Alternativt kan Ståle Solbakken vælge unge Mohamed Daramy som makker til Jonas Wind i angrebet, omend et derby måske ikke er den rette at bringe en bare 17-årig spiller fra start i.