Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Brøndby og de 17 vidunderlige minutter

Tipsbladet.dk zoomer ind på Superliga-kampen mellem Brøndby og Randers.

Brøndby - Randers 4-2 (0-1)
0-1 Mikkel Kallesøe (36')
0-2 Mads Aaquist (51')
1-2 Kamil Wilczek (55')
2-2 Dominik Kaiser (68')
3-2 Besar Halimi (72')
4-2 Emil Riis, selvmål (89')

Kampens bedste

Brøndby:

I løbet af de seneste uger og måneder har Dominik Kaiser givet prøvet på, hvorfor Alexander Zorniger var så ivrig efter at få ham til Brøndby. Mod Randers var det også tyskeren, der havde en kæmpe andel i, at Brøndby på 17 vidunderlige minutter fik lavet et storslået comeback. Han slog nogle eminente dødbolde, mens han også fik scoret målet til 2-2.

Randers: 

Det var hans sidste kamp som Randers-spiller, men Mads Aaquist gjorde sit for, at det skulle slutte lykkeligt. Den lille midtbanespiller tog et stort ansvar centralt på banen, hvor han var udeholdets omdrejningspunkt. Scorede selv et flot mål efter et angreb, han selv havde startet. 

Kampens værste

Efter de første 54 minutter kandiderede Kamil Wilczek til titlen, men Brøndby-profilen spillede sig i den grad op. Derimod havde Erik Marxen kampen igennem problemer med Brøndby-angriberne, og Randers-anføreren kom ganske ofte på bagkant, og han blev overmatchet i duellerne. 

Kampens detalje

Det er helt afgørende at have en målmand, der kan tage med hænder. Det viste Patrik Carlgren, at han er i stand kort før pausen. Her hev den svenske målmand en mirakelredning frem på et forrygende frispark af Dominik Kaiser, som havde udlignet til 1-1, hvis ikke Carlgrens fingerspidser havde sendt bolden op på overliggeren.