Video : Tipsbladet
Generelle

Martin Braithwaite om fremtiden: Jeg tænker ikke på det

Martin Braithwaites situation i Middlesbrough er uafklaret, men den danske landsholdsangriber tænker ikke på fremtiden lige nu.

Martin Braithwaite har i dette forår været lejet ud til La Liga-klubben Leganés med stor succes. Den danske landsholdsspiller har således scoret flere vigtige mål mod store klubber som Barcelona, Real Madrid og Valencia. 

Nu er han dog for anden sæson i træk tilbage i Middlesbrough efter endt lejeophold, og det tyder ikke på, at han har en fremtid i det engelske. Hovedpersonen selv bryder dog ikke hovedet med fremtidsplaner lige nu.

- Det har været rigtig godt. Fantastisk. Det har været, som jeg håbede på, så det har været en rigtig god tid, og jeg har været rigtig glad. Men for at være helt ærlig, så tænker jeg ikke på, hvad der skal ske nu. Nu har jeg to kampe her på landsholdet, og hvad der så sker derefter, må jeg tage til den tid, siger Martin Braithwaite til TV2 SPORT

27-årige Braithwaite kom til klubben fra Toulouse i sommeren 2017. Han har kontrakt med klubben indtil sommeren 2021.