Video : Tipsbladet
Premier League

Liverpool-manager klar til indkøb: Vi skal bruge penge for at følge med

Premier League-klubben Liverpool skal bruge penge for at følge med de andre topklubber, melder træner Jürgen Klopp.

Liverpool måtte tage til takke med en andenplads i Premier League efter en ellers flot sæson, men heldigvis for Jürgen Klopp kom den første titel i hans tid i Liverpool i hus, da han vandt Champions League-finalen over Tottenham.

Dermed må man sige, at den engelske klub er tilbage på toppen og kæmper med de allerbedste klubber i verden igen.

Men hvis det skal fortsætte, skal Liverpool bruge penge. Mange penge. Det mener manager Jürgen Klopp, der ved, at konkurrencen er hård og skærpet.

- Liverpool er en ambitiøs klub, og hvis vi ikke bruger lige så mange penge som andre, vil vi ikke være i stand til at konkurrere. Alle bruger mange penge, så vi er nødt til at gøre det samme, siger Jürgen Klopp til tyske ZDF.

Liverpool købte i januar 2018 Virgil van Dijk for omkring 700 millioner kroner, og siden fulgte en sommer med køb af målmand ALlisson, Naby Keita, Fabinho og Xherdan Shaqiri for mere end halvanden millard.

Klubben har også været i stand til at sælge spillere, og derfor har man selvfølgelig haft midler at bruge. Blandt andre Philippe Coutinho tjente Liverpool stort på.