Spilforslag til Superligaen: Mortensen flyver højest
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Spil

Spilforslag til Superligaen: Mortensen flyver højest

Patrick Mortensen er en ægte målmaskine, hvis han kan styre uden om både skader og konkurrenter.

Scorer flest mål i Superligaen
B. Kadrii - P. Mortensen
Patrick Mortensen
2,55 @ Unibet

Jeg udnytter det landskampsmættede weekendprogram til at se på udbuddet af specialspil, hvor Unibets målscorerduel mellem Bashkim Kadrii fra OB og AGF’s Patrick Mortensen springer i øjnene. Unibet vurderer nemlig Kadrii (der har scoret to Superliga-mål) i denne sæson som ret klar favorit til at score flere mål end Patrick Mortensen, der foreløbig blot er noteret for en enkelt scoring.

For Kadrii taler, at han nyder træner Jakob Michelsen store tillid, mens han også tager sig af langt de fleste farlige dødbolde. Det gav i sidste sæson 10 scoringer, så totalen er på 12 mål i 35 kampe for OB.

Overfor det står Patrick Mortensen, som sparkede sig ind i hjertet på AGF-tilhængerne med 9 mål i sidste sæsons 12 kampe, mens denne sæsons ene pletskud i syv kampe (hvoraf kun en har været på fuld tid) trækker lidt i den anden retning. Mortensen har tilmed døjet med skader, ligesom han nu må se på pladsen i angrebet, hvor Nicklas Helenius er kommet til.

Ikke desto mindre virker Mortensen som den stærkeste goalgetter af de to. Og den 30-årige AGF’er har da også kun blot 137 minutter per scoring for AGF, mens Kadrii i gennemsnit har nettet med 246 minutters mellemrum for OB.

Målscorerduellen gælder frem til sæsonafslutningen inklusive slutspil. Et salg i vinterpausen er derfor også en faktor at tage med, og her ligner Kadrii umiddelbart et mere oplagt objekt end Mortensen. Min konklusion bliver derfor, at 2,55 på Patrick Mortensen som vinder af duellen er i overkanten med tanke på jævnbyrdigheden mellem de to.

Spillet findes under ”Vinderspil” for Superligaen, hvorefter man skal klikke på ”Spillermål”.