Video : Tipsbladet
Serie A

Peter Ankersen skiftede til Genoa: Havde interesse fra større klubber

Den danske landsholdsback fortæller nu, at han havde større klubber på blokken, men valgte at skifte til italienske Genoa denne sommer.

I sommerens transfervindue skiftede landsholdsbacken Peter Ankersen væk fra de danske mestre fra FC København til den italienske klub Genoa. Det kunne dog også være blevet til større adresser for ham.

Det siger Peter Ankersen i et interview med B.T. 

- Jeg var ikke nervøs for, at mit skifte denne sommer ville gå i vasken. Vi havde sat os et mål om at skifte til Italien, og derfor lod det vente lidt på sig. Det blev lidt presset til sidst, og det var ikke kun Genoa, vi ventede på, det var faktisk også større klubber, lyder det fra Peter Ankersen.

Læs også:Serie A er på mode hos landsholdsspillerne: Kvaliteten er blevet bedre

Han fortæller endvidere, at da de andre muligheder dukkede op, så føltes det allerede som om, at Genoa var den rigtige pakke for ham, og derfor valgte han at slå til uden at nævne, hvilke andre klubber, der var tale om.

Netop Italien blev Ankersens valg på baggrund af den store taktiske forståelse, ligesom meget at spillet er bygget op omkring hårdt arbejde. 

Med det lidt sene skifte i sommerens transfervindue har vejen til spilletid for den nye klub. I klubben er han desuden ikke den eneste dansker, da både Lukas Lerager og Lasse Schöne er en del af truppen.

Læs også:Kasper Dolberg afslører: Bundesliga-skifte var tæt på

Genoa er dog kommet en smule skævt fra start i denne sæson, og indtil videre ligger holdet under nedrykningsstregen, som helt automatisk har medført rygter om en trænerfyring. 

Men inden Ankersen kommer tilbage til det italienske, venter der en kamp for Danmark mod Schweiz lørdag aften i EM-kvalifkationen, som spilles klokken 18 og sendes direkte på Kanal 5.

Læs også:Peter Ankersens drøm blev opfyldt i 11. time: Det ser jo lidt dumt ud

Læs også:Det halter med spilletiden for Peter Ankersen: Landsholdet kan hjælpe mig

Læs også:Efter syv kampe: Serie A-klub ophæver med træneren