Video : Tipsbladet
Europa League

Kiev-spiller før FCK-kamp: Verbic skal nok give os alle hemmelighederne

Dynamo Kiev møder på torsdag danske FC København, og ukrainerne har tænkt sig at udfritte Benjamin Verbic, der har en fortid i netop FC København.

For snart to år siden solgte FC København den dygtige kantspiller Benjamin Verbic, og så har det af gode grunde ikke været meget, man har hørt til sloveneren siden.

Men nu får han igen spalteplads, for Benjamin Verbic og Dynamo Kiev er netop FC Københavns modstander på torsdag i Europa League.

Læs også:N'Doye misser også Kiev-kamp - men gør comeback i næste uge

Begge mandskaber står før kampen noteret for fire point, så det er sådan en kamp, hvor en eventuel vinder vil stå med et ben i sekstendedelsfinalen før de sidste tre runder af gruppespillet.

Og man kan være sikker på, at hjemmeholdet er forberedt på, hvad det er, FCK kommer med. De er i hvert fald klar til at ryste det ud af slovenske Benjamin Verbic.

Læs også:Kortglad tyrker passer fløjten i FC Københavns Europe League-kamp torsdag

- Han har endnu ikke fortalt os alle hemmelighederne, men det er jeg sikker på, at han gør, når vi kommer tættere på kampen, og vi ved, hvem der er med. Han skal nok fortælle os det, han ved, og heldigvis ved vores trænere også en masse, siger Vitaliy Buyalsky til Dynamo Kievs hjemmeside og forklarer:

- Personligt ved jeg, at det er et stærkt hold. De er fysisk stærke og har succes med at spille med lange bolde. Så vi skal gerne spille bolden langs jorden.

Dynamo Kiev har ifølge midtbanespilleren i sinde at angriber opgøret fra start, da man er på hjemmebane og gerne vil have en sejr, der altså tæt på sikrer videre deltagelse i turneringen.

Læs også:Ståle gør status på N’Doye: Det ser meget bedre ud

Læs også:Viktor Fischer jubler over angribermål: Om lidt begynder Bendtner også

Læs også:Skarp FCK-angriber nedlægger Esbjerg i Parken

Læs også:Mikkel Duelund misser FCK-kamp: Vil være klar i Parken