Video : Tipsbladet
Superliga

Superliga-spørgsmål: Kan "det nye" Brøndby fortsætte succesen?

Tipsbladet.dk zoomer ind på den kommende 14. spillerunde i Superligaen, hvor der kan stilles flere relevante spørgsmål.

Halvdelen af grundspillet er afviklet, og der har indtil videre været dannet et billede af en ganske tæt liga, hvor der kun helt i top og dybest nede i tabellen har været huller. Nu gælder det første kamp i den anden halvdel af turneringen, der inden vinterpause når at få afviklet 20 spillerunder. 

Vi har set nærmere på nogle af de spørgsmål, der skal besvares i den kommende runde.

Silkeborgs pludselige mulighed for et vendepunkt?
Forsvaret sejler fortsat, men der er ikke noget som en sejr, der kan styrke selvtilliden og rent faktisk vende tvivl til tro. Og med den vilde 4-3-sejr i Aarhus i seneste runde kom den forløsning, som man i Silkeborg netop har sukket dybt efter gennem hele sæsonen. Netop den første sejr.

Og nu skal der faktisk ikke så meget til, før Silkeborg slet, slet ikke er så satte i tabellen, som det har heddet runde efter runde.

Nu gælder det udekampen mod Hobro, der har tabt tre kampe i træk og blot har en sejr i de seneste ni kampe. Tænk engang, hvis Silkeborg faktisk tager nye tre point. Så vil afstanden til Hobro blot være på tre point.

Og taber Esbjerg fredag aften til topholdet fra FC Midtjylland kan Silkeborg IF rent faktisk indhente vestjyderne i tabellen, og sæsonen vil pludselig åbne sig og den truende nedryknings slet ikke være så truende endda.

Det er i hvert fald fuldt forståeligt, hvis Silkeborgs tidligere træner Peter Sørensen oppe i Hobro, har ganske rigeligt med nerver på til på søndag.

Kan Brøndby blive ved med succes-formlen?
I et interview med tipsbladet.dk for et par uger siden luftede Brøndby-træner Niels Frederiksen muligheden for at prøve et nyt spillesystem af oven på den resultat-mæssige kritiske periode.

Frederiksen åbnede for at teste 3-5-2-systemet af i stedet for det 4-3-3-systemet, hvor det blandt andet kneb med at få sat spids-angriber Kamil Wilczek godt nok i scene og i samme grad at få lukket af i den modsatte ende. 

Læs også:AGF-direktør stikker til byrådet: I skal bare sparke et straffespark ind

Niels Frederiksen tog skridtet og skiftede til tre-mands-forsvaret mod FC København og holdt fast i systemet mod Lyngby BK. Resultatet: Seks point og en målscore på 6-1. 

Det ligner umiddelbart den rette løsning for Brøndby, der under den nye træner har famlet noget efter den succesfulde måde at nedlægge konkurrenterne på. Men med 3-5-2-systemet er der kommet anderledes tyr på både forsvaret og på antallet af bolde i feltet til angriberne at arbejde med.

Nu gælder det hjemmekampen mod Randers FC, der på trods af nederlaget til FC Midtjylland senest næppe har mistet troen på egne evner med nu fem sejre i de seneste seks runder. 

Hvis Brøndby igen går fra banen efter en succesfuld 3-5-2-indsats kan både Niels Frederiksen, storaktionær Jan Bech Andersen og mange andre i og omkring klubben formentlig endelig knytte næven i forhold til at den rette taktik nu er på plads. 

Hva' så AGF - hvordan synes I selv, det går?
AGF er i top 6 og har samlet set præsteret en ganske god sæson. Men der er ikke langt fra succes- til fiasko-stemning i Aarhus. Stimen på seks sejre i træk er nu afløst af begyndende frustrationer.

Først over nederlag til lokalrivalerne fra Randers FC og så senest til bundproppen Silkeborg IF, der vandt for første gang i hele sæsonen, da AGF havde inviteret til gratis fodbold og hvor 3-4-nederlaget blev fulgt af flere end 22.000 tilskuere.

Læs også:FC Midtjylland-krumtaps kontrakt udløber til sommer: Vi har ikke travlt

Dermed har AGF nu gjort det svært for sig selv, for fremtiden byder bestemt ikke på nemme opgaver. På mandag kommer FC København til Aarhus, og det siger næsten sig selv, at der ikke kan forventes tre point i den kamp. AGF har ikke vundet over FC København i 21 Superliga-kampe i træk.

Det skal alligevel siges, at AGF i Aarhus har nappet et point i tre af de seneste fem hjemmekampe mod FC København. 

Efter den udfordring venter pokalkampen mod OB og siden en svær udekamp mod FC Nordsjælland i Farum. Men først gælder det altså FC København, og med de to nederlag i bagagen bliver det ikke uden et vist pres på hjemmeholdets spillere.

Der skal nu nok være stærk opbakning på Ceres Park, hvor der dog i modsætning til rekord-kampen mod Silkeborg vil være entré. Alt andet lige venter der vigtige pejlemærker for AGF-holdet i de kommende uger, for et nederlag mandag aften kan med andre resultater betyde, at AGF dumper helt ned som nummer otte i tabellen. Omvendt vil en overraskende sejr betyde et kæmpe booost og en forbedring af placeringen blandt de seks første. 

Læs også:OB hylder historisk triumf: Skal spille Superliga-kampe i sorte og gule trøjer

Læs også:Vejles 17-årige talisman: Tidligere følte jeg mig bare som en fyld-spiller

Læs også:Optakt: Lyngby BK - AC Horsens

Læs også:FCK-anfører før mødet med godt Kiev-forsvar: Én chance kan være nok

Læs også:AGF-anfører om nyt nederlag: Måske tænkte man det var en luksuskamp

Læs også:FCM udvider: Tilskuerpotentiale skal udnyttes, så stadion er fyldt hver gang

Læs også:Wilczek tænker ikke på andet end Brøndby-fremtid