Video : Tipsbladet
Champions League

Sent Ronaldo-straffe sikrer Juventus sejren

Cristiano Ronaldo skulle bruge et straffespark i overtiden for at sikre Juventus sejren på 2-1 over Genoa.

Juventus har været nede på andenpladsen, efter Inter i går fik tre point, men med en sejr over danskerklubben Genoa i dag kunne de tilbageerobre førstepladsen.

Genoa havde både Lasse Schöne og Peter Ankersen med i startopstillingen.

Efter lidt mere end en halv times spil var det forsvarsspilleren Leonardo Bonucci, som sendte Juventus i front.

Hjemmeholdet gik dog ikke til pause med en føring, for Christian Kouamé udlignende for Genoa.

I starten af anden halvleg fik Genoa rødt kort til Francesco Cassata, og så blev udeholdet for alvor presset.

Juventus kunne dog ikke få afsluttet angrebene og skabt et mål mere, og fem minutter før tid fik de så udvist Adrien Rabiot.

Forløsningen kom alligevel dybt inde i overtiden, da Cristiano Ronaldo dukkede op i feltet og scorede målet til 2-1. Troede man. VAR annullerede nemlig målet for offside.

Cristiano Ronaldo fik en ny chance, da han fik straffespark. Ronaldo svigtede ikke og sikrede sejren på 2-1.

Dermed er Juventus nu et point foran Inter og topper tabellen i Serie A.