Video : Tipsbladet
Spil

Spilforslag til Europa League: Tæt duel i Parken

FC København taber sjældent på hjemmebane i Europa League.

Torsdag kl. 18.55
FC København - Dinamo Kiev
X
3,20 @ Betfair

To formstærke hold mødes torsdag aften, når Parken lægger græs til topopgør i Gruppe B. Her har FC København blot tabt to europæiske kampe det sidste års tid – og de sjældne nederlag er som oftest meget spinkle.

Nu venter så besøg fra Dinamo Kiev, som blot har tabt én af de sidste otte udekampe i Europa League. Også ukrainerne spiller gerne tætte kampe – og fem af de otte seneste udekampe er endt uafgjort, mens to er vundet med et enkelt point.

Læs også:Ståle om mange kampe: Det har været en syg periode

Jeg forventer endnu et tæt opgør i Parken, hvor de små marginaler kan blive afgørende. Begge hold kan leve med det ene point, så hvis stillingen er uafgjort et stykke inde i anden halvleg, er det ikke sikkert, de to holds trænere har lyst til at satse voldsomt. Det er den slags forudsætninger, der øger chancen for X’er. Så selv om odds 3,20 måske ikke er prangende, så sætter jeg lidt mønt på en kamp uden vinder i Parken.

Torsdag kl. 21.00
Wolfsburg - Gent
Begge hold scorer
1,81 @ Unibet

Topopgør i Gruppe I, hvor Wolfsburg tager imod Gent, der har fem point ligesom værterne. Kun en sen udligning til 2-2 forhindrede Gent i at tabe det omvendte opgør. Wolfsburg er derfor favoritter på hjemmebane, men hjemmeholdets dårlig form med seks sejrsløse kampe i streg skræmmer.

Læs også:Optakt: FC København - Dynamo Kiev

Wolfsburg har kun holdt målet rent i to hjemmekampe i Bundesligaen, mens det samme kun er sket én gang på udebane for Gent. Og ingen af de to hold kan prale af clean sheets i Europa League, da begge hold har scoret i alle hidtidige kampe i Gruppe I.

Det kunne sagtens ske torsdag aften også. Gent er måske underdogs, men holdet har trods alt scoret i 9 af de sidste 10 udekampe i Europa League. Læg dertil at Wolfsburg har lukket ni mål ind i de sidste to kampe – og begge hold scorer til markedsledende 1,81 får et skud.

Læs også:Malmö-træner blæser til angreb: Skal vinde to af de sidste tre

Læs også:Dagens Spilforslag: AS Roma forbliver ubesejret i Europa League

Læs også:Dagens Double: Sporting med gode chancer i Rosenborg