Video : Tipsbladet
Europa League

Optakt: FC København - Dynamo Kiev

FC København kan med en sejr spille sig meget tæt på en plads i sekstendedelsfinalen i Europa League.

Kampfakta:
Kampstart: Torsdag klokken 18.55
Spillested: Telia Parken, København
Dommer: Tamas Bognar, Ungarn
På TV: 6'eren
Hashtag: #eldk

Holdnyt:
FC København:
De danske mestre står med gode kort på hånden før de sidste tre runder i Europa League-gruppespillet. Efter halvdelen af gruppespillet står man noteret for fem point - samme antal som Dynamo Kiev - og Malmö FF hænger et point efter, mens Lugano har skrabet et enkelt til sig. FCK har den fordel, at man møder både Kiev og Malmö i Parken, så det bliver i København, det kan ende med at blive afgjort.

Det er ikke mere end et par uger siden, at de to klubber mødtes i Kiev, og her kom FCK foran efter bare et par minutter. Opgøret endte 1-1, og nu gæster Benjamin Verbic og Dynamo Kiev så Danmark.

Ståle Solbakken er uden flere skadede spillere - Jonas Wind, Carlo Holse, Robert Mudrazija, Andreas Bjelland, Bryan Oviedo og Nicolai Boilesen er fortsat ude, mens det store problem for Solbakkens mandskab er, at også Dame N'Doye må sidde opgøret over med en skade.

Dynamo Kiev:
Ukrainerne er godt kørende i den hjemlige liga og kommer til København med en sejr på 4-0 over Lviv, så klubben er helt klar til mødet med de danske mestre.

Og Kiev skal have point, hvis man ikke skal se FCK trække fra i toppen af puljen, ligesom man også skal holde snor i Malmö FF.

Læs også:Malmö-dansker tror på Europa League-avancement: Kiev har størst kvalitet

Til opgøret mod FCK er Dynamo Kiev måske uden både Vitaly Buyalsky og Tamas Kadar, der har været væk på det seneste med skader. De er med i truppen på 21 mand, der er rejst til Danmark, men det kan være dem, der bliver sorteret fra på grund af skader. Mikkel Duelund har også været skadet i en længere periode, og han når ikke at blive klar til kampen..

Denys Boiko og Mykyta Burda er med sikkerhed ude med langtidsskader.

Karantæner:
FC København: Ingen
Dynamo Kiev: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC København (4-4-2): Johnsson - Bartolec, Papagiannopoulos, Nelsson, Bengtsson - Falk, Zeca, Stage, Fischer - N'Doye, Santos

Dynamo Kiev (4-4-2): Bushchan - Kedziora, Popov, Shabanov, Mykolenko - Tsygankov, Sydorchuk, Garmash, De Pena - Sol, Verbic

Profilen:
Viktor Tsyhankov er en spiller, som FC København-mandskabet skal holde et vågent øje med. Han er bare 21 år, men allerede nu stamspiller på Kiev-holdet. Og da de to klubber mødtes for et par uger siden i Kiev, stod han for et fint oplæg til 1-1-scoringen. Tsyhankov har gode dødbolde og er en farlig spiller med et godt venstre ben. En spiller, som FCK skal passe på.

Læs også:Ståle Solbakken forsvarer Fischer: Han er på rette vej

Vidste du, at..:
Det er indbyrdes kampe, der tæller før samlet målscore, hvis to hold ender på samme pointantal i tabellen, og derfor vil en sejr til et af de to mandskaber torsdag faktisk betyde, at man har tiebreakeren, skulle man ende på samme antal point. Derfor vil det for FCK også se ekstremt godt ud, hvis man formår at vinde opgøret mod Dynamo Kiev.

Dom:
Alle kampe i gruppespillet har været særdeles tætte, og det tegner til igen at blive en tæt affære, når FC København og Dynamo Kiev mødes. Det bliver med sikkerhed ikke en målfest, for både FCK og Dynamo Kiev står godt på banen og lukker sædvanligvis ikke mange mål ind.

Det kunne ligne et kampforløb som det senest, og det kunne også ligne en kamp, hvor begge hold kan leve med at få point mod i stedet at skulle afgørende tingene i en af de kommende runde.

Det ender 1-1 igen.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Læs også:Solbakken: Hvis FCM havde vores program, havde vi allerede vundet ligaen

Læs også:Brian Priske er klar til FCK: Vi viser vild styrke

Læs også:Ståle om mange kampe: Det har været en syg periode