Video : Tipsbladet
Landshold

Hareide om EM-kvalifikationen: Alt er gået som forventet

Norske Åge Hareide fører nu Danmark ind i de sidste par EM-kvalifikationskampe - Danmark står over for Gibraltar og Irland.

Det danske landshold skal nu have afgjort, om det skal med til EM til sommer, eller om det må vente til foråret med at finde ud af det.

Landsholdet møder først Gibraltar hjemme, inden der på mandag venter en udekamp mod Irland. Kampen mod Irland er den afgørende, og undgår Danmark at tabe den, indløses der billet til EM. Et nederlag vil omvendt betyde, at Danmark ender som treer i puljen og skal satse på forårets Nations League-turnering for at få billet til EM.

Læs også:Dagens Double: Danmark slapper af

Før opgøret mod Gibraltar er landstræner Åge Hareide tilfreds med det, han har set indtil videre.

- Vi er mod slutningen af kvalifikationen, og alt er gået, som vi har forventet. Vi er i en position, hvor vi selv kan afgøre det. Derfor vil vi være topmotiverede og spille med kvalitet på banen, sagde Åge Hareide på torsdagens pressemøde før opgøret mod Gibraltar.

Læs også:Poulsen advarer mod pokalkamp-tendenser mod Gibraltar

Opgøret mod Gibraltar ventes Danmark at vinde stort, og derfor er der spillere, der får hvile - det gælder blandt andre Parma-angriber Andreas Cornelius, som i stedet ventes at spille fra start mandag i det store luftslag mod Irland.

Der er kampstart 20.45 - både fredag og mandag.

Læs også:Schmeichel har fokus på Gibraltar: Vi skal være nådesløse

Læs også:Amerikansk bookmaker betaler fuld gevinst efter fejlodds

Læs også:Karantæner - hvem er ude?