Video : Tipsbladet
Superliga

Officielt: OB sælger forsvarsspiller til hollandsk topklub

OB har solgt den hollandske midtstopper Ramon Leeuwin til AZ Alkmaar i hjemlandet.

Den hollandske midtstopper Ramon Leeuwin er færdig i OB.

Hollænderen vender hjem til sit fødeland, hvor han skal tørne ud for den store klub AZ Alkmaar, der er nummer to i Æresdivisionen ved vinterpausen. AZ Alkmaar køber Ramon Leeuwin fri af OB et halvt år før kontraktudløb.

- Ramon har været en stærk og loyal spiller for OB, siden han kom til i august 2018. Han har været en af de bærende kræfter i vores forsvar og har tjent klubben godt. AZ Alkmaar kom med et godt tilbud på ham, og så vil vi naturligvis ikke stå i vejen for et skifte hjem til Holland, hvor han får mulighed for at være mere sammen med sin familie.

Læs også:Vendsyssel FF: OB og Alexander Juel Andersen kan ikke blive enige

- Ydermere kommer han altså hjem til et tophold, som overvintrer på andenpladsen i Æresdivisionen og kun er tre point efter Ajax Amsterdam. Så det er en fin sportslig udfordring for ham samtidigt med, at vi har fået en god pris for ham, siger sportsdirektør Jesper Hansen.

Den 32-årige forsvarsspiller er glad for skiftet til AZ Alkmaar, hvor han har underskrevet en kontrakt på halvandet år.

- Det er en fantastisk klub, jeg kommer til. Det er et tophold i Holland, og jeg er beæret over, at de vil have mig til klubben. Det bliver stort for mig at spille der, hvor de er med helt fremme i den hollandske liga, med i pokalturneringen og stadig lever i Europa League (møder LASK i knockoutfasen, red.). Jeg kender mange af deres spillere, og flere af dem er også på det hollandske landshold, siger Ramon Leeuwin og tilføjer:

Læs også:Allan Simonsens Barca-ven blev bortført: Ingen gad spille fodbold mere

- Når det så er sagt, så har jeg altid nydt mit ophold i OB. Alle i og omkring klubben var søde og venlige overfor mig, da jeg kom hertil og hjalp mig på plads. Jeg har altid følt mig godt tilpas i Odense og har nydt at bo i byen. Til fansene vil jeg sige tak for en utrolig støtte. De gav mig en dejlig velkomst fra dag et, og det vil jeg aldrig glemme. Desuden skal der lyde en kæmpe tak til mine gamle holdkammerater, trænere og alle andre i OB.

Ramon Leeuwin har tidligere tørnet ud for FC Utrecht, Apeldoorn, ADO Den Haag og Cambuur - OB blev således forsvarsspillerens første klub udenfor Hollands grænser. 

Han nåede 47 kampe og to mål for OB. 

Læs også:Ny OB-chef: Vi kan og skal producere flere talenter

Læs også:Superliga-fans skal i aktion på banen ved KMD Cup

Læs også:Tidligere Esbjerg-spiller rykker til Indonesien