Video : Tipsbladet
Superliga

Dansk VAR bliver anderledes end Premier League: Det skal ikke være til grin

Superligaen indfører video assistant refereee i næste sæson. Den danske version af VAR bliver dog mindre indgribende end den udskældte udgave i Premier League.

Hvis englænderne havde håbet, at videohjælp til dommerne ville betyde, at fodboldfans ville tale mindre om mændene med fløjterne, er de blevet skuffede. Om noget har VAR medført endnu mere debat om kampenes kendelser.

Mange synes eksempelvis, at det engelske video assistant referee-system er for nidkært og hænger sig i detaljer, der er forbundet med så meget usikkerhed, at man alligevel ikke kan vide sig sikker. Heller ikke med videohjælp.

Læs også:Superligaens VAR-system er fundet: Optimal kombination

De erfaringer har de danske VAR-chefer noteret sig, og når VAR gør sit indtog i Superligaen i næste sæson, bliver det ikke ligesom i Premier League. Det forsikrer Michael Johansen, der er formand for dommerudvalget i DBU, til Politiken.

- Når man som VAR-dommer bruger to minutter på at fedte med tv-billeder for at finde en mulig offside på tre millimeter, bliver det til grin. Det bliver latterligt, for der er for mange usikkerheder. Derfor træner vi de danske videodommere i, at de kun skal bryde ind, hvis der er en klar og åbenlys fejl. Og vi mener ikke, at en storetå for langt fremme er en åbenlys fejl, siger Johansen.

Læs også:Afstemning: Superligaen får VAR (video assistant referee) fra 2020: Er det en...

De danske elitedommere er i denne uge samlet på deres årlige træningslejr, og denne gang er der særligt fokus på netop brugen af VAR, skriver Politiken. I næste måned skal dommerne så træne VAR-brug på græs, hvor der arrangeres træningskampe med netop det formål.

Foruden dommeren på banen består VAR-holdet af tre mand: en hjælpedommer (selve video assistant referee), en assistenrende VAR og en replay-operatør.

Læs også:Venter på VAR: Færre internationale kampe på vej til danske dommere

Læs også:Superligaen er klar til VAR: DBU kan vedtage det i næste uge

Læs også:Divisionsforeningen undersøger VAR-muligheder i Superligaen