Video : Tipsbladet
Bundesliga

Avis: Premier League er stadig en mulighed for Bruun Larsen

Et skifte til Premier League er fortsat en mulighed for Jacob Bruun Larsen, skriver Ekstra Bladet.

Det har i noget tid virket sandsynligt, at Jacob Bruun Larsen ganske snart er fortid i Borussia Dortmund. 

Igår forlød det så i tyske Bild, at Premier League-klubben Bournemouth var interesseret i at hente danskeren i indeværende transfervindue. Englænderne var således villige til at betale de ca. 112 millioner kroner, som Dortmund udbad sig - Bruun Larsen skulle dog ikke være interesseret i et sådant skifte. 

Læs også:Roerslev og Racic var med i Brentford-nederlag til Leicester i FA Cup

Men ifølge Ekstra Bladet, så har den danske u21-landsholdsspiller ikke udelukket et skifte til Premier League, og har således ikke truffet nogen som helst endelig beslutning om sin fremtid endnu. 

Bournemouth ligger øjeblikkelig under nedrykningsstregen i den bedste engelske række, hvilket gør klubben til en usikker destination, selvom lønningerne i Premier League som bekendt er de højeste i fodboldverdenen.

Læs også:Van Persie: Kompany forsøgte at hente mig til Anderlecht

Tyske medier har tidligere nævnt en anden Bundesliga-klub, nemlig Eintracht Frankfurt, som en ivrig bejler til Bruun Larsen. Dortmunds sportsdirektør, Michael Zorc, afviste dog for nyligt, at han havde hørt noget fra dem. 

For Bruun Larsen har det været særdeles begrænset med spilletid i Dortmund i denne sæson, hvor han blot har fået spilletid i fire Bundesliga-kampe. 

Læs også:Dansk indkasttræner har skabt positive resultater i Liverpool

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Klopp: Det er ikke tid til at feste