Video : Tipsbladet
Premier League

Liverpool sparer førsteholdet i FA Cup: De unge får en unik chance

Neil Critchley, U23-træner i Liverpool, glæder sig over, at han skal stå i spidsen for Liverpool i deres FA Cup-kamp mod Shrewsbury.

Når Liverpool møder Shrewsbury fra League One i FA Cuppen tirsdag, bliver det uden stjerner som Mohammed Salah, Virgil van Dijk og Alisson. Og det bliver også uden klubbens normale cheftræner, Jürgen Klopp. Kampen falder nemlig i Premier Leagues vinterpause.

I stedet vil Liverpools U23-hold få chancen, og U23-manageren Neil Critchley får lov til at lede holdet fra sidelinjen. Det var også Neil Critchley, der stod i spidsen for Liverpool, da et reservespækket mandskab i december tabte 0-5 til Aston Villa i Carabao Cuppen.

Læs også:Chelsea-stjerne så gerne Cavani-transfer: Ville være fedt

At Liverpools førstehold bliver væk fra FA Cup-kampen mod Shrewsbury har været yderst omtalt samtaleemne, og flere har kritiseret beslutningen. Men ifølge Neil Critchley er det blot et signal om, hvor meget tiltro Jürgen Klopp har til de unge spillere.

- Jeg troede aldrig, at dette ville ske, og slet ikke to gange. Jeg ser virkelig frem til det, der bliver en speciel aften. De unge spillere får en unik chance. Jeg synes, Klopp har gjort det helt klart med sin udtalelse og det, han sagde forud for kampen. Han giver mig og personalet en utrolig støtte, siger Neil Critchley ifølge Sky Sports og fortsætter:

Læs også:Guardiola giver op: Liverpools dominans bør skabe bekymring

- Jeg kan tale med ham, når jeg vil. Han støtter de unge spillere utroligt meget, som han har vist indtil videre denne sæson. Hans tilstedeværelse kan altid mærkes, selvom han ikke er der. Specielt af vores yngre spillere og mig selv.

Kampen mellem Liverpool og Shrewsbury spilles tirsdag aften på Anfield. 

Læs også:Glad Guardiola afviser kritik af spillere: Vi spillede godt