Video : Tipsbladet
Premier League

Chelsea-stjerne så gerne Cavani-transfer: Ville være fedt

The Blues fik ikke hentet en ny angriber ind i januar, og det ærgrer Tammy Abraham.

Chelsea kunne i det netop overståede transfervindue atter købe spillere efter overstået transferkarantæne.

Det fik klubben til at kigge efter forstærkninger, og blandt andre Edison Cavani var inde i billedet. PSG-angriberen endte dog med at blive i Paris, og uruguayaneren ser nu i stedet ud til at vælge et skifte til Atletico Madrid til sommer. Det ærgrer Chelseas unge angriber Tammy Abraham.

Læs også:Leicester og Chelsea delte i underholdende topkamp

- Det ville have været fedt, hvis han var kommet til. Han ville være en, jeg kunne lære af og få hans ideer og tilføje til mine, siger 22-Abraham om den ti år ældre Cavani.

Den unge englænder mener dog ikke, det bliver et problem at finde motivationen.

Læs også:Mandagens rygtebørs: Liverpool forbereder kæmpebud på Dortmund-stjerne

- Det (Cavani-skiftet, red.) skete ikke, og det giver mig et ekstra skub og lyst til at fastholde min position og blive så god, som jeg kan. Jeg tror, at når man spiller for en klub som Chelsea, vil der altid være pres på, siger han.

Chelsea spillede i weekenden 2-2 med Leicester. Forsvareren Antonio Rüdiger scorede begge mål for the Blues.

Chelsea har dog lavet 43 mål i Premier League i denne sæson, det er kun overgået af de tre aktuelle tophold, Liverpool, Manchester City og Leicester. Tammy Abraham har scoret 13 af holdets mål.

Læs også:Andreas Christensen roses af Lampard: Han havde feber i pausen

Læs også:Frank Lampard om vraget Kepa: Ikke en let beslutning

Læs også:Kritisk Inter-legende om Eriksen: Han kan ikke afdrible modspillere