Video : Tipsbladet
Champions League

Håbløst drop får Liverpool på rette spor i ny sejr

Liverpool var bagud langt inde i kampen mod West Ham, men et skidt indgreb vendte det hele på hovedet.

Der var masser af knald på, da Liverpool mandag aften havde besøg af West Ham, hvor det endte med en sejr til Premier Leagues førerhold på 3-2 i en medrivende kamp.

I sidste uge oplevede Liverpool et sjældent nederlag, da de tabte med 0-1 til Atletico Madrid, og undervejs i kampen mod London-klubben pegede det på et nyt nederlag for Jürgen Klopp. Men et forfærdeligt drop af West Hams polske målmand Lukasz Fabianski fik Liverpool på ret køl igen.

Forinden havde Georginio Wijnaldum gjort det til 1-0 for Liverpool efter otte minutters spil, mens Issa Diop gjorde det til 1-1 fire minutter senere for West Ham. I anden halvleg var gæsterne på Anfield igen på pletten, da Fornals sendte et indlæg fra højresiden i kassen til 2-1 efter 54 minutters spil.

Læs også:Mandagens rygtebørs (opdat.): Arsenal drømmer om Atletico-stjerne

Derfor lignede det, at overraskelsen kunne ske, men efter 68 minutter havde Mohamed Salah heldet med sig, da en afslutning direkte på Fabianski gik lige gennem benene, hvor polakken bestemt ikke så godt ud. Det gav masser af blod på tanden for Liverpool.

Angrebene fløj ind mod West Ham-defensiven og med ni minutter tilbage af den ordinære spilletid sørgede Sadio Mané for, at Liverpool nok engang fik alle tre point, da han styrede bolden sikkert i netmaskerne for det sejrsvante mandskab.

West Hams Bowen havde minutterne efter en friløber, men Allison Becker blev den store i dén duel, og dermed trak de røde sig ud af opgøret med armene i vejret.

Læs også:Trækker med ned: City kan bringe Liverpool i fedtefadet i karantæne-retssag

Kampens resultat betyder, at Liverpool nu er på førstepladsen med 22 point ned til de nærmeste forfølgere fra Manchester City. Der er desuden kun 33 point tilbage af spille om, så Liverpool er nu fire sejre fra mesterskabet, som vil være deres første siden 1990.

Næste opgave i Premier League for Liverpool er mod Watford på udebane.

Læs også:Steven Gerrard vil være Frank Lampards træner-rival

Læs også:Timo Werner flirter med Liverpool: Jeg ville passe godt ind

Læs også:Kommende Chelsea-spiller: Lampard var afgørende for mit valg