Video : Tipsbladet
Generelle

Meget omtalt DS-klub er tæt på at lukke

Danmarksserieklubben Ishøj IF er tæt på at lukke og beder derfor om hjælp.

Ishøj IF har fået massiv omtale i landsdækkende medier det seneste års tid og meget mere, end det er normalt for en klub i Danmarksserien.

Omtalen skyldtes i første omgang, at klubben fra hovedstadsområdet tilknyttede Nicki Bille Nielsen, der dog er fortid igen. Også Osama Akharraz og Adnan Mohammad er kommet i stald hos Ishøj IF, der ligeledes har åbnet porten for Nicklas Bendtner, skulle han være interesseret.

Læs også:Ishøj IF henter tidligere Superligaspiller

Nu er det et helt andet budskab, klubben er ude med.

Coronakrisen har også ramt Ishøj IF hårdt - så hårdt, at klubben efter eget udsagn er tæt på at lukke. Derfor beder den om hjælp i et opslag på Facebook.

Læs også:Dansk serieklub: Vi har haft kontakt med Nicklas Bendtner

- Flere sponsorer er gået i betalingsstandsning, og mange af vores andre indtægtskilder er udtømte - vi er selvfølgelige kede af det på sponsorernes vegne, heldigvis har flere af dem givet tilsagn om at genoptage deres støtte, når krisen er ovre.

- MEN fakta er, at vi er meget tæt på at skulle lukke og slukke for vores vidunderlige fodboldklub og beder derfor alle fans, forældre, bedsteforældre, seniorspillere, oldboys, veteraner, fodboldfitnessspillere og ja, generelt bare alle, som har en interesse i at støtte med stort som småt. Hver en mønt tæller lige nu, skriver Ishøj IF.

Ishøj IF er på fjerdepladsen i Danmarksseriens pulje 2. 

Læs også:Nicki Bille om nedtur: Jeg er 31 år og kan ikke finde ud af praktiske ting

Læs også:Droppede Nicki Bille: Nu henter Ishøj endnu en stor profil

Læs også:Skuffet Ishøj-boss: Har ikke set skyggen af Nicki Bille i tre uger

Læs også:Danmarksseriens Real Madrid så en oprigtighed i Nicki Billes øjne