Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE afværgede nederlag til 1. divisionsklub til slut

SønderjyskE måtte nøjes med et uafgjort resultat, da de mødte Kolding IF i en testkamp fredag eftermiddag.

SønderjyskE spillede fredag testkamp mod Kolding IF fra NordicBet Ligaen, og Superliga-mandskabet fik en skuffende optakt, før de i næste uge møder FC København i en endnu testkamp og efterfølgende genoptager Superliga-sæsonen.

Sønderjyderne måtte nemlig nøjes med 1-1 mod Kolding IF i dagens opgør.

Læs også:Optakt: FC Midtjylland - AC Horsens

I sønderjydernes startopstilling var der ikke mange overraskelser, men i anden halvleg sendte cheftræner Glen Riddersholm en del unge i spil. Således blev Mads Winther, Isak Olafsson, Mads Hansen og Steffen Svenningsen skiftet ind i pausen, hvor alle ti markspillere blev skiftet ud.

Den store udskiftning i pausen kom ved stillingen 0-0, men SønderjyskE-indskifterne kunne ikke holde fast i det resultat, for efter blot fem minutter af anden halvleg bragte Kolding IF sig foran på et flot mål.

Efter et hjørnespark forsøgte en Kolding-spiller sig med en akrobatisk afslutning, der mest af alt kan karakteriseres som et saksespark, og det gav pote. Bolden sejlede forbi Sebastian Mielitz i SønderjyskE’s mål og fik netmaskerne til at blafre.

Læs også:Coronatest i Superligaen: Flere klubber er corona-fri

SønderjyskE fik til gengæld afværget nederlaget kort før tid, da de spillede sig igennem Koldings forsvar, før bolden havnede for fødderne af Mads Albæk, der køligt sendte bolden ind ved fjerneste stolpe.

Det blev kampens sidste mål, og testkampen sluttede uden vinder. På tirsdag skal SønderjyskE igen i aktion, når de altså gæster FC København i en testkamp.   

Læs også:Optakt: Silkeborg IF - FC Nordsjælland

Læs også:Randers FC-profil bor i Aarhus: Jeg kan ikke lide AGF

Læs også:Optimismen spirer i SIF: Eksperter spekulerer i ting - vi arbejder med dem