Emmanuel Sabbi har i den seneste tid været en af Superligaens mest omtalte spillere, da han efter planen skifter fra Hobro IK til OB den 1. juli, og dermed ikke spiller sæsonen færdig i Hobro IK.
Men selvom hans dage i den nordjyske klub er talte, har Sabbi ikke mistet lysten til at præstere for Hobro. Overfor Nordjyske sender Hobro-stopperen Simon Jakobsen store roser mod amerikaneren efter mandagens sejr over Randers FC.
Læs også:SønderjyskE må undvære profil resten af grundspillet
- Det var skønt at se og mærke hans indsats både offensivt og defensivt. Han tog ansvar - også verbalt i forbindelse med dødbolde - og viste, at han har sit hjerte i Hobro lige nu, siger Simon Jakobsen til Nordjyske.
Sejren over Randers blev grundlagt i første halvleg, hvor Sabbis offensivkollega Edgar Babayan sparkede et straffespark i kassen, og var Hobros første af slagsen siden september. Den sikrede samtidig, at Hobro IK slutter som nummer 12 i Superligaens grundspil.
Læs også:David Nielsen udpeger FCN som bronzefavorit
I den kommende runde skal Jakobsen, Sabbi og kompagni møde Lyngby Boldklub på hjemmebane.
Læs også:Lyngby-træner: Ottendepladsen betyder alverden
Læs også:Hobro fik første sejr i 260 dage: Vi skal nok klare den
Læs også:Skuffet Randers-kaptajn: Det er sgu vores egen skyld