Video : Tipsbladet
Superliga

Vil spille finale i Telia Parken: AaB-boss tror, løbet er kørt

Flere finalister har givet udtryk for, at de hellere vil spille pokalfinalen i Telia Parken end i Esbjerg.

AaB kvalificerede sig onsdag aften til pokalfinalen på Blue Water Arena i Esbjerg den 1. juli, men efter 3-2-sejren over AGF gav flere spillere udtryk for, at de hellere vil spille finalen i Telia Parken end i Vestjylland. Det skriver Nordjyske.

Pokalfinalen afvikles traditionelt i Danmarks nationalarena, men det var ikke muligt i år på grund af EM. Siden er slutrunden som bekendt blevet udsat på grund af coronakrisen, og derfor er Telia Parken ikke længere booket af UEFA. 

Læs også:Pokalchef forklarer: Sådan bestemmer vi, hvor finalen skal spilles

Det kan give plads for pokalfinalen, men Thomas Bælum, der er administrerende direktør i AaB, tror ikke, at de pågældende spillere får deres ønske opfyldt. AaB-ledelsen skal fredag til møde med Divisionsforeningen og finalemodstanderen fra SønderjyskE for at diskutere praktikken i forhold til pokalfinalen.

- Er det et ønske fra vores spillere, så vil jeg tage det med til mødet, men jeg tror, det løb er kørt. Der ligger en aftale om at spille i Esbjerg, og det har jeg svært ved at forstille mig bliver ændret, siger AaB-direktøren til Nordjyske.

Læs også:Patrick Olsen: Håber DBU rykker finalen til Parken

Det var ikke kun i AaB-lejren, at der blev udtryk et ønske om at spille pokalfinalen i Telia Parken. Det samme budskab havde blandt andre SønderjyskE's Anders K. Jacobsen.

- Personligt synes jeg, at finalen hører til i Telia Parken, fordi det er vores nationalstadion, sagde angriberen til Ritzau efter kampen.

Læs også:AaB-målhelt: Har gode muligheder for at vinde finalen

Læs også:AGF's pokalexit er også dårligt nyt for Brøndby og FC Nordsjælland

Læs også:Undersøgelse fastslår: Uden tilskuere vinder hjemmehold færre kampe