Video : Tipsbladet
La Liga

Barcelona-back brød coronareglerne: Træner for sig selv

Nelson Semedo har muligvis dummet sig, da han holdt fødselsdag i mandags.

Barcelonas portugisiske back Nelson Semedo trænede ikke med sine holdkammerater torsdag, og denne gang skyldes det ikke en skade, som var tilfældet i lørdags. Denne gang handler det om, at han har brugt La Ligas regler i forbindelse med coronasmitte.

Det skriver den spanske sportsavis AS.

Semedo fejrende eftersigende sin fødselsdag i mandags på en restaurant, hvor han ikke fulgte reglerne, da der var 20 mennesker med, og da reglerne siger højest 15, så gik han over grænsen.

Derfor har Barcelona besluttet sig for, at han ikke kan træne sammen med de øvrige spillere, og sådan bliver det indtil han er blevet testet. Hvis testen viser sig at være negativ, så vil han være tilbage i truppen, som møder Mallorca lørdag.

Nelson Semedo har ikke fået en bøde for sin handling, men da han allerede har trænet med sine holdkammerater efter fødselsdagen, så kan skaden allerede være gjort i Barcelona-truppen, som blandt andet tæller den danske landsholdsangriber Martin Braithwaite.

Det er ikke første gang, at La Liga har oplevet, at spillere har overtrådt reglerne. Fire spillere fra Sevilla har spist sammen med deres venner og partner.