Video : Tipsbladet
Benelux

Ny Ajax-dansker i fodsporene på Dolberg: Han er et kæmpe idol for mig

17-årige Eskild Munk Dall skifter denne sommer Silkeborg IF ud med AFC Ajax. Et skifte, landsholdsangriber Kasper Dolberg foretog for fem år siden. Netop Dolberg er Dalls store idol.

For fem år siden skiftede landsholdsangriber Kasper Dolberg fra Silkeborg IF til AFC Ajax, og Dolberg endte med at få et stort gennembrud i klubben fra Amsterdam.

Nu går 17-årige Eskild Munk Dall i fodsporene på Dolberg, og de to minder faktisk en hel del om hinanden.

Både Kasper Dolberg og Eskild Munk Dall er fra den lille by Voel tæt ved Silkeborg, begge er solgt fra Silkeborg til Ajax, begge har blond hår. Begge spillede venstre kant, da de skiftede til Ajax.

Ikke overraskende er Eskild Munk Dall stor fan af Dolberg.

Læs også:U-landstræner roser dansk Ajax-emne: Det lyder alt sammen voldsomt

- Han er en fantastisk fyr, et kæmpe idol for mig, siger Eskild Munk Dall i forbindelse med præsentationen i Ajax.

Som man kan se af billedet herunder - der i øvrigt blev taget præcis fem år før Munk Dalls skifte - mødtes Dolberg og Munk Dall, da den danske landsholdsangriber, der nu spiller for OGC Nice, var på besøg på Voel Skole.

Læs også:Bekræfter dialog med Ajax: Der er en vis form for interesse

Eskild Munk Dall håber på, at han kan skabe sit eget navn i AFC Ajax.

- Jeg er ikke den nye Dolberg, men jeg respekterer ham. Han er helt klart en af mine inspirationer i fodbold. Folk i Ajax kender Dolberg, ikke mig. Det er min opgave at vise bevise mig, siger Eskild Munk Dall.

Selv om Kasper Dolberg ikke længere er at finde i klubben fra Amsterdam, er der alligevel dansk islæt i klubben. Victor Jensen spiller på reserveholdet, mens U17-landsholdskammerateren Christian Kjelder Rasmussen bliver holdkammerat med Munk Dall i Ajax.

- Vi har spillet på landsholdet sammen i de sidste par år, og han er en rigitg god fyr. En glimrende spiller. Så jeg ser frem til at spille med ham, siger den nye Ajax-dansker.

Læs også:Medie: Silkeborg-talent nærmer sig Ajax

Læs også:Silkeborg-talent skifter til hollandsk storklub

Læs også:Officielt: Dolberg får tidligere Manchester United-spiller som holdkammerat