Video : Tipsbladet
1. division

Vejle slår Fredericia i topopgør

Vejle Boldklub sikrede sig en ny sejr, da de lørdag besejrede FC Fredericia.

Vejle Boldklub tog endnu et vigtigt skridt mod Superligaen, da de lørdag eftermiddag besejrede NordicBet Ligaens nummer tre, FC Fredericia, på hjemmebane.

I startopstillingen havde Vejle Boldklub valgt at spare topscorer Kjartan Finnbogason, mens stortalentet Wahid Faghir i stedet startede inde.

Læs også:16-årig kantspiller reddede Vejle i Næstved

Trods topscorerens placering på bænken kom Vejle i første halvlegs slutminutter. Efter fint forarbejde af Diego Montiel og Adam Jakobsen endte bolden for fødderne af Arbnor Mucolli, der sparkede bolden i mål fra tæt hold.

Efter pausen jagtede FC Fredericia en udligning, men de manglede den sidste skarphed. I stedet fordoblede Vejle Boldklub deres føring i kampens døende minutter. Indskiftede Kjartan Finnbogason sendte et skarpt indlæg ind i feltet til Leonel Montano, som flot headede bolden i mål.

Læs også:Silkeborg-boss efter nedrykning: Den fejl må vi ikke lave igen

Mere blev der ikke scoret, og det sluttede med en tomålssejr til Vejle Boldklub. De har dermed et forspring på 11 point ned til Viborg FF og 15 point ned til FC Fredericia i NordicBet Ligaen. Viborg kan dog reducere forspringet til otte point med en sejr over HB Køge lørdag.  

Læs også:Se listen: Silkeborg er Superligaens nedrykningskonger

Læs også:Skarpe Fredericia tog tre vigtige point i topbrag

Læs også:FC Fredericia i problemer: Præsenterer røde tal