Video : Tipsbladet
Serie A

Eriksen bænket i ny Inter-skuffelse

Christian Eriksen var bænket, da Inter torsdag aften spillede 2-2 med Hellas Verona.

Inter kollaberede og smed en 1-0-føring, da man i weekenden fik besøg af Bologna. Her blev Christian Eriksen udskiftet undervejs i anden halvleg efter en skidt indsats, og danskeren startede på bænken, da Milano-klubben torsdag aften skulle forsøge at rejse sig.

Antonio Contes mandskab var her på besøg hos Hellas Verona.

Men uret havde ikke engang rundet to minutter, før Darko Lazovic havde sørget for at bringe hjemmeholdet i front. Serberen afdriblede Milan Skriniar, og fra en spids vinkel fik han sparket bolden indenom Samir Handanovic i Inter-buret.

Læs også:Ajax-talentspejdere så nærmere på danske U19-talenter

Rutinerede Miguel Veloso havde efter små 20 minutter et drøn på stolpen, men Inter slap denne gang med skrækken.

Første store mulighed til gæsterne faldt efter en halv time, hvor Alexis Sanchez sparkede et farligt frispark, som Verona-keeper Marco Silvestri dog fik sendt til hjørnespark.

Få minutter inden pausen var Davide Faraoni i stedet tæt på at udbygge værternes føring, men han kunne ikke komme frem til Miguel Velosos skarpe indlæg fra venstre, og så stod det 1-0 ved pausen.

Læs også:Mandagens rygtebørs: Der er rabat på Lautaro Martinez indtil tirsdag

Der var til gengæld ikke spillet mange minutter af anden halvleg, før Inter fik udlignet.

Romelu Lukuku fik drejet rundt i Verona-feltet og afsluttet på mål. Forsøget tog stolpen og røg ud til Antonio Candreva, der i stedet kunne sende den i nettet. 1-1.

Selvsamme Candreva var også manden bag målet, da Inter seks minutter senere kom foran med 1-2. Wingbacken forsøgte at finde Lukaku foran mål, men indlægget blev afrettet af Verona-spilleren Federico Dimarco, og så gik bolden i mål.

Efter 74 minutter skulle Borja Valero havde udbygget føringen, men spanieren misbrugte, og så lykkedes det i stedet Verona at udligne. Det skete efter 86 minutter.

Miguel Veloso fik masser af plads på kanten af feltet, hvor han med sit venstre ben kunne udplacere Handanovic uden problemer.

Christian Eriksen blev indskiftet i det døende minutter, men han kunne ikke ændre på kampens udfald, hvorfor det sluttede 2-2. Inter ligger nummer fire i Serie A, mens Verona er på niendepladsen.

Læs også:Mourinho om stort skænderi i pausen: Det var smukt

Læs også:Åge Hareide slår fast: Jeg er færdig med at være sur

Læs også:Avis: Ajax er interesseret i Superligaens yngste målscorer