Video : Tipsbladet
Premier League

Peter Schmeichel-rekord overgået i Manchester United

Den tidligere topmålmand Peter Schmeichel kan ikke længere prale af, at han er den spiller med oprindelse udenfor de britiske øer, som har spillet flest kampe for United.

Peter Schmeichel - eller 'The Great Dane', som de kalder ham i England har siden 1999 været den spiller, som kommer udenfor de britiske øer, som har spillet flest kampe for Manchester United.

Men sådan er det ikke mere, og endnu engang er der tale om en målmand. Det skyldes, at den spanske keeper David de Gea blev sendt i kamp endnu engang.

Senest var det mod Aston Villa torsdag aften, hvor det blev til spillerens kamp nummer 399 for United.

Læs også:Solskjær lovpriser midtbanestjerne efter Villa-sejr

David de Gea er da også ved at have været i Manchester United i lang tid, da han ankom i 2011, og han er derfor en af de få tilbageværende i truppen, som har været igennem perioden i klubben, hvor man vandt mesterskabet i 2013 og de efterfølgende svingende år efter Sir Alex Fergusons afsked.

Der er dog langt op for den spanske målmand, hvis han skal blive den spiller - englænder eller ej - der har spillet flest kampe for Manchester-klubben, da walisiske Ryan Giggs har spillet 963 kampe for United, som han spillede for i hele sin karriere.

Med sine 29 år kan David de Gea dog gøre sig forhåbninger om at nå derop, hvis han spiller meget længe i sin karriere og bliver i klubben.

Læs også:David de Gea kan overhale Peter Schmeichel torsdag

Peter Schmeichels periode i storklubben var mellem 1991, hvor han vandt blandt andet fem engelske mesterskaber samt en Champions League-triumf at slutte af med.

Læs også:Sparker United-komet sig op på siden af legender mod Aston Villa?

Læs også:United-legende: Brutal Schmeichel gjorde livet surt for mig i to år

Læs også:Schmeichel husker sin debut: Efter 40 sekunder blev jeg smadret