Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: AGF henter Milan Jevtovic i Røde Stjerne

Offensivspilleren Milan Jevtovic bliver sommerens første handel i AGF, skriver BT.

AGF henter offensivspilleren Milan Jevtovic i den serbiske Champions League-klub Røde Stjerne, skriver BT.

Allerede i sidste uge skrev serbiske medier om transferen, og nu melder BT, at alle detaljer er faldet på plads. 27-årige Milan Jevtovic får en fire-årig aftale i den århusianske Superliga-klub.

Læs også:Medie: To tidligere Superliga-spillere er på blokken i AGF

Milan Jevtovic har en fortid i Bodø/Glimt og Rosenborg, så han er ikke ukendt af skandinavisk fodbold.

I denne sæson har offensivspilleren primært været reserve i Røde Stjerne, men han var på banen i den forlængede spilletid i Telia Parken, da serberne mødte FC København i Champions League-kvalifikationen tilbage i august. Røde Stjerne endte som bekendt med at ekspedere FCK ud efter straffesparkskonkurrence, men det var ikke efter megen hjælp fra Milan Jevtovic, der brændte sit forsøg fra 11 meter.

Læs også:Ekspert om transfermarkedet: Kan blive en fordel for FC Midtjylland

Foruden de nævnte klubber har Milan Jevtovic også tørnet ud for APOEL Nicosia, Antalyaspor og Borac Cacak.

Nu går turen efter alt at dømme snart til AGF, der tilsyneladende har store transferplaner. I sidste uge kunne Ekstra Bladet fortælle, at også Søren Tengstedt skifter til århusianerne.

Læs også:Har spillet de seneste fem kampe: Midtbanemand forlader OB

Læs også:FC Midtjylland forsøgte at hente en meget ung Mike Jensen

Læs også:AGF-angriber med selvtillid: Jeg tror, Ståle er lidt nervøs