Video : Tipsbladet
Superliga

Udenlandsk investor vil købe sig ind i AaB

Superliga-klubben AaB har fået en henvendelse fra en udenlandsk investor - det undersøger klubben nu nærmere, om det er interessant for alle parter.

Nordjyderne AaB er i gang med at se på muligheden for at få nye penge i klubben, og i den søgen er man nu stødt på en mulig udenlandsk investor.

Det fremgår af en meddelelse til Fondsbørsen.

Her fremgår det af en skrivelse, der er underskrevet af bestyrelsesformand Torben Fristrup, at AaB nu undersøger nærmere, om den udenlandske investor, der har henvendt sig, er det rigtige for AaB.

Læs også:Optakt: FC Nordsjælland - AGF

- På baggrund af bemyndigelsen til at gennemføre en rettet emission, som blev vedtaget på ovennævnte ekstraordinære generalforsamling, har bestyrelsen besluttet, at undersøge en henvendelse fra en potentiel udenlandsk investor i forhold til målsætning, kemi og konditioner, skriver klubben i selskabsmeddelelsen.

Her fremgår det også, at man ikke ønsker at kommentere yderligere på emnet, før man går i konkrete forhandlinger, eller at sonderingerne afbrydes.

Det fremgår også, at man har fået en del henvendelser fra potentielle investorer, der "støtter klubbens ambition om fra 2022 at være et permanent Top 4-hold i Danmark, samtidig med at udviklingen af egne talenter intensiveres, så AaB til stadighed fremstår som Hele Nordjyllands hold."

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Man regner fortsat med at kunne gennemføre en aktieemission i løbet af efteråret 2020.

AaB ligger nummer fem i Superligaen - klubben tabte pokalfinalen til SønderjyskEog missede derfor muligheden for at komme i Europa.

Læs også:Ståle frygter kort sommerpause: Hårdt for spillerne

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 34. spillerunde

Læs også:Dødt løb i toppen: Sådan afgøres topscorertitlen