Randers FC har i den seneste uge været meldt interessede i Moritz Broni Kwarteng fra Hamburger SV, men kronjyderne kan formentlig godt skyde en hvid pil efter ham.
Det skriver det tyske medie Bild nu.
Læs også:Randers-boss om nyindkøb: Han kan blive et millionsalg
For nylig forlød det ellers, at den 22-årige tysker havde fået løbepas i Hamburger SV af sportsdirektør Michael Mutzel, og i den forbindelse var Randers meget interesserede i at se nærmere på Moritz Broni Kwarteng ved en prøvetræning.
Her opstod der dog problemer, da tyskernes nye ungdomsdirektør, Horst Hrubesch, og U21-træner, Pit Reimers, gerne vil beholde kantspilleren. Og nu har de ifølge Bild også overbevist Moritz Broni Kwarteng om at tage endnu en sæson i HSV.
Læs også:Randers bekræfter sommerens første signing: Han har x-faktor
Kwarteng skulle stadig have et stort ønske om at spille førstholdsfodbold i Hamburger SV, hvor han hidtil blot har spillet for andetholdet. Her er det blevet til 59 kampe og 10 mål.
Han har kontraktudløb i den tyske klub næste sommer.
Læs også:Nye danske tæsk til HSV: Rømer sikrede Randers sejren