Video : Tipsbladet
1. division

SIF forlænger med midtbaneprofil: Har gjort det langt over forventning

Nicolai Vallys bliver belønnet for sine præstationer i Silkeborg IF med en ny treårig aftale.

Den forgangne sæson var Nicolai Vallys’ første i Silkeborg IF, men det bliver ikke hans sidste. Den 23-årige midtbanespiller kommer også til at spille der i de kommende sæsoner.

Tirsdag har Silkeborg og Nicolai Vallys nemlig forlænget samarbejdet. Hans oprindelige aftale stod til at udløbe næste sommer, men den er nu forlænget, så Silkeborg har papir på ham indtil sommeren 2023. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Læs også:Tidligere Silkeborg-træner afløser Jonas Dal i Fredericia

- Nicolai Vallys har i sin første sæson i SIF gjort det langt over forventning og har været inde i en god udvikling. Han er samtidig en spiller, som vi forventer vil fortsætte med at udvikle sig, og vi kan næsten ikke vente, til han bliver klar igen, siger Silkeborgs sportschef Jesper Stüker til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- I det første halve år var der meget, han skulle vænne sig til, men han kom med nogle naturlige forudsætninger, bl.a. hans intuitive fornemmelse for at spille i mellemrum. Hos os er han blevet både fysisk stærkere og har også skærpet sine tekniske færdigheder, bla. er hans spark blevet bedre, så vi ser frem til at se endnu mere fra hans side.

Læs også:FC Midtjylland udlejer 21-årig offensivspiller

I alt nåede Nicolai Vallys at score seks mål på 33 kampe i Superligaen for Silkeborg. I den kommende sæson skal han i stedet forsøge at hjælpe klubben i NordicBet Ligaen, hvor de jagter et direkte comeback til Danmarks bedste række.


Tidligere har den 23-årige midtbanespiller spillet for FC Roskilde.  

Læs også:SønderjyskE henter tidligere Superliga-målmand: Det var let at vælge

Læs også:Viborg jagter oprykning til Superligaen: Alt andet vil være uambitiøst

Læs også:Tester tre spillere: Silkeborg ser nærmere på målfarlig tysk kantspiller