Video : Tipsbladet
La Liga

Barcelona-toppen taler for første gang efter Messi ombestemte sig

Barcelona-vicepræsident Pau Vilanova forstår godt Messis kritik, og det vil man nu reagere på.

I den seneste tid har man nok bidt negle i Barcelona og omegn, da Lionel Messi meddelte sin klub, at han havde i sinde at forlade den. I stedet endte han med at blive i FC Barcelona, og nu har vice-præsident Pau Vilanova som den første reageret på den kritik, som Messi havde adresseret efter han havde bestemt sig for at fortsætte i den catalanske storklub.

Det gør Vilanova i et interview med sportsavis Sport.

Læs også:Lionel Messi tilbage på træningsbanen i Barcelona

- Vi er virkelig glade for, at Messi er blevet hos os, og at han bliver en del af det nye projekt. Vi er nødt til at tage til overvejelse, hvad han har sagt og kigge på løsninger. Det er det vi gør med et nyt, spændende projekt, siger han og fortsætter:

- Vi har alle tvivl om vores situation på et tidspunkt i vores professionelle liv, og efter noget reflektion, så ved man om man skal blive eller forlade stedet. I dette tilfælde har han valgt at blive, og han vil være motiveret, lyder det fra Pau Vilanova.

Læs også:Braithwaite: Jeg studerer og lærer af Messi hver dag

Endvidere peger han på, at han er optimistisk om forholdet mellem Messi og bestyrelsen i Barcelona, ligesom han fastslår, at der er nogen, som tager sig af Lionel Messi i klubben.

Desuden har der i den seneste tid også været hård kritik af præsident Bartomeu, men her er Vilanova sikker på, at man ikke får stemt et mistillidsvotum igennem, som vil udløse et præsidentvalg i klubben.

Læs også:Skidt nyt for Braithwaite: Koeman vil beholde Coutinho

Læs også:TV-stationer får milliard-rabat af UEFA

Læs også:Træner om supertalentet Pione Sisto: Jeg var nødt til at lære ham det