Video : Tipsbladet
Superliga

LIVE: Sådan gik det, da AaB tog imod AC Horsens

AC Horsens fik en slem start under holdets nye træner Jonas Dahl i premiere-runden - nu gælder det udekampen mod AaB, der hentede point i første runde.

På trods af det røde kort til den unge Prica hentede AaB alligevel point på udebane mod Lyngby i første runde af Superligaen. Kampen endte uden scoringer, hvilket vil sige, at AaB er et af fire hold, der endnu jagter sæsonens første scoring. 

Det samme gælder for AC Horsens, der i første runde blev klædt af mod Randers FC, der i Horsens vandt med 3-0 på tre scoringer efter dødbolde, der ellers tidligere har været AC Horsens styrke. 

Jonas Dal, der er ny mand i trænersædet efter Bo Henriksens stop, fik dermed en skidt start på sæsonen, der kan ende med at blive en kamp for overlevelse. 

Vi er klar med LIVE-bloggen til kampen, der vil give flere svar på de to holds styrke i sæsonstarten.